Jeg er i praktik på et plejecenter, hvor de er certificeret som Eden Plejehjem.
Hvad betyder Eden så ?
Jo som jeg har forstået det, så handler det om at aflive de plager, som borgerne i hverdagen, er udsat for.
Ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.
Noget der ligner Edens Have- og hvor borgerne omgives af dyr, børn og planter.
F.eks. bor der en hund på plejehjemmet, samt et par katte.
Når vejret bliver godt kommer der heste til plejecentret (der er lavet en hestefold)
Alle har ansvaret for dyrene og hvis der er problemer ringes der til bonden, som har hestene på græs.
Hver måned kommer der en gruppe af børn fra den lokale børnehave, som har aktiviteter med de ældre.
Dagplejemødrene kommer med deres børn på besøg, de spiser deres medbragte mad og børnene kan lege i sandkasser som er opstillet udenfor beboernes vinduer.
Man er velkommen til at tage sine børn med på arbejde, eller sin hund.
Planter betyder også blomster og på plejecentret er der altid blomster. Enten i krukker, på bordene eller i haven, hvor der også er lavet en sansesti.
Alle sanser bliver stimuleret af dufte, farver, lys og lyd fra springvandet og guldfiskebassinet.
Men i går var der altså et lille foredrag som jeg blev ret begejstret for.
Det handler om at tænde livsgnisten hos den demente igen.
Vi så en film fra Australien som viste at det var muligt at få demente borgere til at tale, selvom de ikke havde talt længe.
Demente har oplevet mange nederlag, selvværdet forsvinder, den rolle de engang har været i- forsvinder. Den demente oplever et kæmpe tab- også af færdigheder.
Livsgnist er drivkraften der ligger til grund for selve vores existens, det gir livet mening og formål og gør os i stand til at brænde for noget.
At tænde livsgnisten handler konkret om at styrke selvværdet.
Der kommer liv i øjnene i den stimulerende atmosfære.
Her kommer solskinsforeningen ind.
Det er her den demente fanges af farver, hatte, annerkendelse, nærvær og kærlighed.
De har fortjent det!
I solskinsforeningen er alt godt - intet er forkert.
Der bliver klappet, sungen, drukket kaffe, spillet spil og man møder de samme mennesker hver gang.
Solskinsforeningen kan rumme 6 personer på en gang, det er aktivitetsmedarbejderen og en hjælper som er tilstede.
Ved at gi' valget, gør vi dem til mennesker der træffer deres eget valg.
Et eksempel fra dagligdagen: Vil du havde den røde bluse eller den lilla, 2 valgmuligheder så de kan træffe et valg.
Sådan er det også med maden, drikkevarer, filmen, musikken, aktiviteten osv.
Det er borgerens hjem og det er personalet som tilpasser sig.
Vi syntes alle det er dejligt at komme i byen, men også dejligt at komme hjemme igen.
Personalet hjælper med at håret sidder pænt, er der en plet på blusen, så skiftes den- det gør vi jo også når vi tager i byen.
Borgeren/den demente hentes og hjælper med at bære en taske, får måske en hat på og annerkendelse i form af: hvor har jeg glædet mig til vi skal være sammen i dag. Eller; Hvor sidder dit hår fint og sikke en flot bluse du har på i dag. Ofte mødes borgeren med en genkendelig sang.
Det er dejligt at borgeren/den demente kan føle at der er brug for dem og der arbejdes med:
At være til nytte
At give og modtage kærlighed
At opbygge tillid
Genskabe håb
Øge tillid
Uforbeholden kærlighed.
Jeg er så begejstret, så jeg slet ikke kan få armene ned :-)
