mandag den 7. juli 2014

SSA afsluttende opgave

Tænker tilbage på de sidste 6 uger, teori 4 sluttede og jeg skulle i gang med mit afsluttende projekt/svendeprøve.
Og hvad skulle jeg så skrive om? Gennem hele min uddannelse havde jeg haft lyst til at skrive om demens. Men da jeg havde merit for dansk og engelsk, blev det helt naturligt det jeg skrev om.

På sygehuset var det kriseteori jeg tænkte, i psykiatrien var det sorg eller angst og sådan var det også i plejehjemsdelen. Men da jeg kom tilbage var jeg bare så begejstret for den måde jeg havde arbejdet med Eden Alternative. Derfor ville jeg gerne bruge det som en slags opgave.
Jeg fik lavet en problemformulering: Der mangler fokus på Ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed på plejecentre.
Uha en mundfuld, for det så ud til, at det var et større projekt end jeg egentligt havde planlagt.
Jeg havde en film jeg skulle se, interviewe 2 social og sundheds assistenter, med på Eden Alternative orienteringsmøde/lille kursus og så havde jeg tænkt at tilbyde, at være varme hænder en dag på et plejecenter. Alt det lykkedes på 4 dage, og jeg var frustreret og ganske tom. Nu begyndte jeg at reflektere og søgte vejledning 3 gange på de 14 dage. Jeg syntes jeg havde en masse gode ting, livserfaring, teori, opsøgende viden og en masse god tid, til at bearbejde stoffet.
Men aftenen inden jeg skulle op, var jeg så usikker for jeg havde ikke noget entydigt svar på min konklusion.
Så jeg gik bare i seng for at sove godt ud. Næste morgen var min selvtillid så lille, at jeg bare ville ønske at jeg bestod med 02. Alle troede på mig og sagde jeg nok skulle klare det. Datteren og hendes kæreste tog med på skolen, hvor jeg naturligvis var i god tid. Begyndte at tude så snart jeg så nogle af de andre piger, som ventede derinde.
Men endelig blev det min tur og jeg snakkede som jeg nu bedst kunne og holdt mig til det jeg havde fået skrevet ned. Og heldigvis for det- for det udløste da et fint 12 tal.
Nu kan jeg endelig kalde mig for Social og Sundheds Assistent :-)
Og så endog på mit gamle job, hvor jeg starter til August. Heldige jeg.....

 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar