onsdag den 30. juli 2014

Patchworkdug

Jeg har fået syet picnic-dugen færdig og broderet lidt på mit lille fuglestykke som skal hænge ude på terressen. Så har jeg prøvet at ligge mine blonder og mellemværk op, så jeg kunne få et overblik over, hvor meget jeg har. Jeg har længe gået og tænkt over et fint sengetæppe, men når hunden er alene hjemme vil den så gerne gå ind i vores seng. Det er da klart at den søger efter vores duft, men med det store arbejde det er at lave sengetæppe, så ligger jeg aldrig mit sengetæppe på.
Jo når der er gæster og vi er hjemme, så kan det godt komme på, men jeg er nu ikke så begejstret for et som er købt i Jydsk :-)

Så var det at jeg blev inspireret da jeg var på havebesøg hos Fru Pedersen, og jeg prøver at udtænke en plan. Hvis jeg får tid her i august, må jeg ind i en patchworkbutik og lede efter baggrundsstof.


Picnicdug i den røde farveskala.

 Gennem mange år har jeg samlet på blonder og mellemværk, her har jeg fundet lidt af det frem, som  jeg håber kan bruges til et sengetæppe.





søndag den 27. juli 2014

Aktivitetsdag

En dejlig dag fuld af aktiviteter.

Hvor har jeg nået en masse i dag, så dejligt når man får noget ud af dagen. Først blev græsplænekanten trimmet, græsset revet og så fik jeg plantet nye lavendler. Har lavet stiklinger, som skal bruges til næste år. Så fik jeg mit lille fuglestykke færdig, nu skal det bare pyntes med silkebåndsblomster og perler.




 
 
 Fik syet lidt på picnic dugen lidt igen og så aftalte vi, at køre ud til min far til kaffetid. Hvis han skulle overraskes, måtte der også bages en kage. Det blev til en super lækker brunsviger.

Brunsvigeropskrift fra Amo- Den store fødselsdags- bagebog.
De strikkede patchworkgrydelapper, fik han lov til at beholde.

 
 
Jeg ved at han går med hunden inden  kaffetid, så jeg ville overraske ham. Jeg nåede at dække hans lille havebord med medbragt dug og service, og så kunne vi høre hunden, den havde fået færden af os og hylede op. Jo han blev noget overrasket over, at jeg også havde lavet kaffe. Jeg tog et par billeder ude ved ham i hans lille have.
Imedens vi sad og fik kaffe så vi flere sværme af stære, et sjældent syn, men de er her åbenbart.




Far's fine vindueskarm.


 

Sidst på aftenen tog vi til stranden, det er altid et hit når man har en vandhund som Thor.
Fandt en del sten med hul i, samt 4 forstenede søpindsvin.






lørdag den 26. juli 2014

Stofindkøb

Jeg har shoppet stof i dag, selvom jeg nok ikke har brug for så meget, så kom trangen altså lige over mig. Jeg har købt i UK, dels fordi de er lidt billigere end DK og så slipper jeg for at skulle afkræves for told og skat, som når det kommer fra USA.

Jeg har købt en del Kaffe Fasset stof og handlet ved http://blog.quiltingonline.co.uk/index.html
Her har jeg handlet tit og alt er i orden, tillige kommer det hurtigt-  i løbet af 3 dage.
Nu kan jeg bare vente og svede i varmen. En god byge fik vi til morgen lyn og torden oven i hinanden, så en kande tordenkaffe var hyggeligt. Det blev også til en gammel dansk film med Ib Schønberg; Dorthe.



 
                                 Mit Kaleidoscope tæppe med Kaffe Fasset stof som baggrund.

torsdag den 24. juli 2014

Store Blåkilde


Store Blåkilde*
Tur til Store Blåkilde blev i år med datteren og hendes kæreste. Hunden skulle også med, selvom den nok helst ville blive hjemme. En rigtig varm dag blev det, men med masser af vand og madkurven gik det fint. Kilden er fantastisk at se på, og man kan bare fylde sin vandflaske med det dejligste kølige vand. Lige så kold som fra køleskabet. Jorden giver efter, når man går rundt omkring kilden, det er meget blødt og den fineste muld - en meget sjov fornemmelse. Jeg tror den sender 80 l vand op af undergrunden i sek.
Bagefter kørte vi en tur til Rebild Bakker, som altid er et besøg værd.





 

 
Rebild Bakker

onsdag den 23. juli 2014

Familieudflugt til Hjarnø

Tur til Hjarnø.

Hjarnø er bare et skønt sted bøde for børn og voksne. Det er et sted hvor alle sanser bliver rørt.
Vi startede med at spise medbragt madkurv og det giver altid en god appetit, at være i naturen og spise. Åh kom dog i tanke om at jeg havde glemt kaffen til de nybagte muffins-øv.
I år var barnebarnet med og jeg troede ikke han kunne klare at gå i de store sten. Men han var sej og beviste, at han let kunne gå en lang tur langs stranden. Vi havde en spand hvor der blev samlet krabbeskjold, krabbekløer, smukke sten, tang og meget mere.
Så vi fik gået et godt stykke ude fra spidsen af øen og om til sandvægen hvor mursejlerne holder til.
Derefter kørte vi tilbage mod færgestedet og skulle finde krabber. Det tog ikke mange minutter at fange en lille spand, barnebarnet var begyndt at bade så det var hans far og onkel, der stod for krabbefangsten. Så blev der lavet krabbevædeløb, hvilket var utrolig sjovt, de blev jo sat fri og hvor kunne de løbe.
Vandet på Hjarnø var varmt, så der blev badet igen, inden vi skulle med den lille færge hjem igen.

                                             Strandede vandmænd sættes ud i havet igen.

                                                                        Strandkål

                                 Mursejlerne flyver konstant for at fange insekter til ungerne

                                                                   Krabbevædeløb

mandag den 21. juli 2014

Omme Å

                                           Dagen i dag er brugt på en køretur til Omme å.




Liv i haven

 
Efter jeg har lavet fuglebade, syntes jeg der er kommet flere frøer til. De sidder side om side og trykker dem ned i jorden, jeg vander 2 gange om dagen for at holde jorden fugtig. Måske er det også derfor, at der er små salamandere i haven. De var der også sidste år, da vandede jeg også og samlede dem op, når der skulle slås græs.
De er velkomne, det giver lidt aktivitet, som det også kan ses på hunden.
 






søndag den 20. juli 2014

Patchwork- Picnikdug

Det er sommer og picnictid* og i den anledning vil jeg sy min egen sommer-patchworkdug. Så i gang med at finde stoffer og de skulle være i røde nuancer. Når man laver så stort et arbejde og tilmed en dug, så skal den jo kunne vaskes. Derfor må alle stoffer vaskes i eddikevand og skylles efter i eddike også. Og så er det hele jo vådt, derfor har jeg brugt formiddagen på at vaske og stryge. Eftermiddagen gik med at skære firkanter ud på 16 x 16 cm. Det jeg elsker ved at gå i mine stofkasser er, at der er stof 35 år tilbage og enkelte er fundet på  mor og fars loft, da der blev ryddet op.
Så nu bliver det spændende at få tæppet sat sammen og få det syet færdigt.
 
 
I farveskalaen rød.
 
 
Alt er vasket og skal stryges.
 
Så blev der skåret firkanter.
 

Lagt op til en dug, men flytter nok rundt på firkanterne mange gange :-)

*
Picnic betyder at tage maden med. En picnic er derfor en udflugt, hvor man nyder et måltid under åben himmel - på dansk kaldet en skovtur. Normalt foregår en picnic et smukt sted i naturen, som for eksempel en park, ved en sø, i skoven eller lignende. Det kan også foregå ved et offentligt arrangement, såsom før et friluftsteater. Da man er meget afhængig af godt vejr, foregår en picnic oftest sidst på foråret og om sommeren.

 
 
 
 
 

lørdag den 19. juli 2014

Odense antik marked og besøg i H.C.Andersens Hus.

Turen gik til Odense, da der var antik marked inde i byen. Masser af P. plader, men så skal der en GPS til- også når vi skal gå rundt.
Et rigtig fint antikmarked med en masse glas som kan begejstre mig. Jeg er vild med glas, og gamle ting som minder om barndommen. Jeg fik øje på et æggefad - Fyns Glasværk og det måtte jeg eje, derefter fald jeg over en grøn småkage el. konfekt skål. Farven sprang i øjnene og jeg kunne huske at min mor også for mange år siden havde en sådan skål. Når mor og far havde gæster, skulle der små kokosmakroner i den.

Har taget et billede af det, sammen med kanden som jeg fandt på Vorbasse Marked.



Derefter gik vi i Lotzes Have for at få kaffe og kage. Uhm så lækkert og vejret var jo fantastisk.
I haven spilles der teater kl. 11. 13. og 15 hver dag undtagen om søndagen. Små bidder af H. C. Andersens eventyr. Meget muntert og med dejlige sange. Derefter en tur ind i Museet og besøg i den gamle digters hus.





fredag den 18. juli 2014

Sandskulptur og Fru Pedersens Have.

I dag er jeg mæt - mæt af solen, køreturen, farver, blomster, frisk luft :-)

Vi startede med at køre til Søndervig for at se sandskulpturer, i år var temaet Vikinger.




 
Derefter en dejlig tur til Fru Pedersens Have.
Så flot at man helt selv får lyst til at rode i den lille 50m2 have.
Dejligt at man føler sig så velkommen, og at der er tid til at tale med gæsterne.
Et plus var at se hendes patchwork sengetæppe, hvor var det flot.
 




 
Til slut på vej hjem, kom vi forbi solsikker - Det kan man altså ikke stå for ....