søndag den 27. juli 2014

Aktivitetsdag

En dejlig dag fuld af aktiviteter.

Hvor har jeg nået en masse i dag, så dejligt når man får noget ud af dagen. Først blev græsplænekanten trimmet, græsset revet og så fik jeg plantet nye lavendler. Har lavet stiklinger, som skal bruges til næste år. Så fik jeg mit lille fuglestykke færdig, nu skal det bare pyntes med silkebåndsblomster og perler.




 
 
 Fik syet lidt på picnic dugen lidt igen og så aftalte vi, at køre ud til min far til kaffetid. Hvis han skulle overraskes, måtte der også bages en kage. Det blev til en super lækker brunsviger.

Brunsvigeropskrift fra Amo- Den store fødselsdags- bagebog.
De strikkede patchworkgrydelapper, fik han lov til at beholde.

 
 
Jeg ved at han går med hunden inden  kaffetid, så jeg ville overraske ham. Jeg nåede at dække hans lille havebord med medbragt dug og service, og så kunne vi høre hunden, den havde fået færden af os og hylede op. Jo han blev noget overrasket over, at jeg også havde lavet kaffe. Jeg tog et par billeder ude ved ham i hans lille have.
Imedens vi sad og fik kaffe så vi flere sværme af stære, et sjældent syn, men de er her åbenbart.




Far's fine vindueskarm.


 

Sidst på aftenen tog vi til stranden, det er altid et hit når man har en vandhund som Thor.
Fandt en del sten med hul i, samt 4 forstenede søpindsvin.






2 kommentarer:

  1. Det lyder som en dejlig dag :-) Og, ja, jeg kan godt se at Thor og Olga ligner hinanden - der er, som du siger, bare lidt forskel i størrelsen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for hilsnen Nana, vi er så heldige også at kunne følge en stor collie lige som Olga, da vores nabo der er den heldige ejer af den :-)

      Slet