Efter ½ års forberedelse og længsel efter det store land, gik turen endelig til USA igen.
Jeg syntes jeg oplevede så meget og så så meget quilts, at jeg gerne vil dele det med i andre quiltepiger.
Jeg havde 3 ønsker når vi kom afsted.
1. at komme på en workshop
2. at opleve Amish Folket
3. og så komme på et helt bestemt museum: Mercer Museum
Måske også få en masse stof og bøger med hjem. Jeg havde da også fået klemt en stor tom taske ned, som ekstra i min kuffert.
Med start i Florida, 3 dage i Disney land, var abstinenserne allerede ved at være der. Her fandt jeg hurtigt frem til de første steder i Kissimmee. Noget af det som der gik sport i, var at finde Joo Ann- en butik som ligner vores Panduro Hobby. Her var der en del billig stof, også af god kvalitet, men til 2-3 $ er det ikke altid første sortering. Så der skulle kigges lidt efter i stoffet.
Ikke langt fra, hvor vi boede, lå der en anden meget populær patchworkbutik; Queen Ann's Lace, hvor det bugnede af flot patchwork stof. Priserne i de pæne patchwork butikker var noget højere, men det var også en anden betjening der blev ydet her.
En meget varm dag i ( marts måned) kørte vi til Cape Canaveral, hvor vi kørte langs naturreservatet, her oplevede vi den rene inspiration, til f.eks. naturtæpper. Delfinerne sprang i havet, flamingoerne stod i vandkanten, samt et par pelikaner, fløj tæt ved bilen. Her var det også naturligt at se, de store appelsinplantager. På tilbagevejen besøgte vi en gammel butik; Fabric Emporium i Titusville. Jeg stønnede over varmen, men ejeren en ældre dame, lo af mig og forklarede at hun bare glædede sig til, at sommeren kom. Hun fortalte også at hun hver morgen havde undervisning, det gik jeg desværre glip af. Her fandt jeg også den nye Quilters Travel Companien, som er helt uundværlig, når man rejser rundt i USA. Inden afrejsen fra Florida, måtte vi i supermarkedet, favoritten var Walmart, bl.a. fordi de har meget billigt stof og så de mest fantastiske knapper. Desuden er det en fordel af få fremkaldt sine billeder, hvis man skal i gennem told/ X-ray flere gange, da der er fare for en forringelse af billedkvaliteten.
Vi skulle videre til Pennsylvania, det var nok denne stat jeg havde glædet mig allermest til at besøge. Vi ankom til Philadelphia en sen eftermiddag, i silende regnvejr. Herefter kørte vi i 3 timer for at finde et passende sted at overnatte. Jeg havde planlagt hjemmefra, at være så tæt på Doylston som muligt, da vi næste dag, skulle på det berømte Mercer Museum. Jeg var blevet så facineret af den indendørs arkitektur, som jeg havde set i Kaffe Fassets bog. Historien var at Kaffe Fasset var på besøg på museet og var blevet inspireret af Henry Mercer's fantastiske farver og mønstre. Kaffe Fasset var taget tilbage til England og hans inspiration var blevet til flere tæpper. Senere tog han så tilbage og udstillede tæpperne på museet, hvor billederne til bogen blev til.
Som planlagt fik jeg set dette museum, samt det smukke hus Fonthill. Dette kan varmt anbefales, da der er masser af inspiration at hente. Herefter ville vi hurtigt til Lancaster området, men inden da fik jeg mig en lille overraskelse.
Medens jeg havde været på museumsbesøg, sad Kim og Nadja i bilen. Nadja havde nappet sig en lur og Kim havde pejlet sig ind på en Quilt Shop som jeg skulle se. The Country Quiltshop i Montgommerywille, var en fin butik, med over 4500 forskellige stoffer. Her fik jeg min sag for, her var der bare så meget nyt stof, så det var en sand fornøjelse at være der. vi snakkede lidt om hvor jeg kom fra, og hvad jeg lavede. Til min store overraskelse var der en dame, som kendte Kirsten Juhl fra Patchwork Kælderen i Kolding.
I medens vi stod der, kom der en dame ind med et tæppe hun havde syet, det var de 12 blokke fra Peacemakers kalenderen 1995. Hun skulle have hjælp til kant og bagbeklædning. Vi fik os en snak om Peacemakers i Californien, som jeg også havde planer om at besøge. Her i butikken var der en masse ideer at hente og jeg tog en masse billeder. Desværre mistede jeg lige netop den film i vores lejede bil, og jeg kunne ha' revet hovedet af mig selv, af bare ærgrelse.
Så var vi på vej til Lancaster Country og det varede ikke længe før den første hestevogn dukkede op. Vi skulle bo lige midt i hele herligheden, i Paradise. Den første dag kørte vi lidt rundt i området, og fik en masse lokale indtryk. Overalt kunne man se de små farme og noget af deres tøj som hang til tørre på tøjsnoren. På de 5 dage vi var der, nåede vi at opleve det skiftede fra sen vinter til forår. De skiftede fra lukkede til åbne vogne, fik sommerdresset på og det sjoveste var at se klargøring på deres marker. Vi så flere gange at der blev harvet, en dag så tæt på, at der kunne tages billeder uden de blev generet. Man føler sig sat langt tilbage i tiden, når der lige pludselig går 6 heste på marken og arbejder.
Da vejret nu var blevet lunere, så skal jeg love for at deres tæpper blev vist frem og luftet. Børnene spillede boldt uden for farmene, de løb på løbehjul og der var en enorm trafik af hestevogne. På et tidspunkt i Intercourse, var jeg inde og handle stof og der var fyldt med damer, klædt i sort. De unge talte om deres forestående aften i YMCA og ellers var der snak om stof, syning af pigernes nye kjoler, mad og så den lille baby, som lå ganske stille på disken og blev beundret. Det var underligt at se en baby i sorte bomulds bukser og en rigtig skjorte. I denne butik opdagede jeg også at damen, som hjalp med mit stofindkøb, ingen knapper havde i sin bluse og nederdel. Hun brugte knappenåle i stedet for knapper, der var jo ingen grund til at pynte sig. Min datter som dengang var knap 2 år, var da ellers rimelig aktiv, glad og velopdragen, måtte tit sidde i bilen med sin far. Vi oplevede flere gange "dræber-blikket" men det var også svært at lukke munden på hende, når hun nu lige var begyndt at kunne tale amerikansk. Tit stod der på døren at velopdragne børn var velkommen i butikken, men måtte kun guides i følge med voksne i butikken.
Et besøg værd var Old Country Store og Quilt Museum People's Place. Men det er svært at foretrække noget, frem for noget andet, da der virkelig var mange spændende steder. I Bird-In-Hand var favoritstedet: Country Store, her fik jeg allernådigst lov til at lave et par billeder af stofferne, der lå på hylder fra gulv til loft. Og så den fantastiske bamseshop, der lå lige ved siden af. Noget jeg også slæbte med hjem var deres dufte, deres butikker duftede så dejligt og et sted fandt jeg en masse smuld i poser. Selv idag 1-1-2012 kan jeg dufte duften fra postkort, stof og bøger jeg tager frem :-)
En dag kørte vi til Denver, ud på landet, til Sander's Fabrics. Det var altså helt utroligt så meget stof der var og så til meget små priser. Her smuttede der hurtigt nogle yards ned i posen. Den dag fik vi også en Amish-skole at se og en gravplads, som lå lige op til en farm. Den sidste dag havde vi bestemt at vi ville finde min søsters veninde, som engang havde boet hos os i Danmark. Det var mange år siden jeg sidst havde set hende, men vi fik lavet en aftale om at mødes. Hele familien var mødt op, også hendes mor som var dansk født. Det blev noget af en oplevelse, for da de fandt ud af at jeg interesserede mig for patchwork/quilts, fandt moderen et quiltet tæppe frem fra hendes bil og datteren arrangerede en tur til den lokale quilts shop. Det var noget af en udflugt, da den lå ca. en times kørsel væk fra hvor de boede. Butikken var en stor blanding af alt til hjemmet. Foruden alt i patchwork var der også en masse færdig syede tæpper, galleri udstilling, håndlavede møbler, tørrede blomster og gaveartikler.
Det var svært at forlade Lancaster området, for jeg havde slet ikke fået nok endnu.
Men vi skulle videre til Grand Canyon og med start i Las Vegas, kendte jeg fra tidligere en fantastisk butik. Desværre blev det lidt en skuffelse, for butikken var under ombygning og ejerskifte. Men nøjagtig som 3 år tidligere, var der ½ pris på alle stoffer, som der var den mindste smule grønt i. Hvor svært kan det være, at finde lidt grønt mellem 7000 stoffer??
Efter en fantastisk oplevelse i National parken; Grand Canyon, valgte vi at finde 2 butikker i Flagstaff. Den ene var optaget af en workshop, men de havde en del sjældne stoffer, især blomstrede. I den anden var ejeren meget snaksalig og her var det svært at komme fra igen. Så blev det tid at tage til Californien og gensynet med Peacemakers butik var stor. Jeg er så imponeret over alt det som de handler med. For dem som ikke kender Peacemakers Country Store, kan jeg fortælle, at de hver år udgiver en meget populær kalender. Nyeste kalender var lige blevet færdig, og der var udstilling af tæppet. Huset var meget stor og indeholder bl.a. afdelinger med hjemmelavet madopskrifter, cafe, bamserum, fuglehuse, frisør og manicure, gammeldags legetøj, alt muligt pynt til hjemmet, børne- og voksentøj, køkken, et rum kun med kort og flere værelser til workshops.
Nå jeg nåede lige at købe lidt stof, inden jeg måtte være afløser i bilen. Derefter gik Kim ind for at finde ud af mail- ordre samt div. oplysninger over computeren. Jeg havde prøvet hjemmefra at kontakte dem, men pga. chikaner havde de lukket alt ned. Da han kom tilbage havde han en masse materialer med, også omkring deres markedsdage, udstillinger og newsletters.
Tilbage på motelværelset- Så jeg, at der var en workshop vedr. deres kalender. Jeg bad Kim køre tilbage og charmere sig ind hos damerne, så jeg kunne være med 2 dage senere. I løbet af kort tid kom han tilbage, så lidt slukøret ud (vel mest for at få mig ned på jorden igen). Men så grinede han og fortalte at det var gået helt fint. Jeg skulle betale 15$ for en formiddag. Dagen kom og jeg var klar i god tid, det var meget spændende for workshoppen skulle være i en systue i deres nye village. Kurset var over 5 gange og dette var nr. 3. Vi var 12 stk. quiltepiger, og alle havde de været med fra starten. Der var stor spredning i hvor langt de var kommet, ligeledes var det muligt, at få individuelt hjælp med blokkene til tæppet. Det var ikke svært at hoppe ind midt i et kursus, for jeg var jo vant til at applikere og havde tidlige lavet en del af deres blokke. En masse notater blev det til, små fif og ideer og der var ikke ret mange som fik syet den dag. Lige før frokost kom der en dame og spurgte hvad vi ønskede til frokost, det var meget lækkert. Bagefter kunne vi købe alle de ting som der var blevet anbefalet på kurset og jeg måtte tage alle de billeder jeg havde lyst til. Dagen efter skulle vi hjem, det var underligt at rejse hjem, men også dejligt at komme hjem til alle drengene igen.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar